Besøg på Asylcenter Gribskov

Mala, Julie og Perle var d. 27. september på besøg på Asylcenter Gribskov. Det er Røde Kors, der står for dette center, som de også kalder “Ungdommens Røde Kors“. Her bor unge, der er kommet til landet uden deres mor eller far.

Denne søndag eftermiddag var ikke som alle andre i ungdommens center. Blandt en masse frivillige fra Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors var de tre omsorgsklovne med til at skabe en atmosfære fyldt med kærlighed og latter.

Der blev blæst balloner, så Malas kinder blev lige så røde som hendes næse. Perle og Julie spillede med i en hæsblæsende fodboldkamp, hvor Perle stod som en mur i målet.

Det var en vidunderlig eftermiddag, der satte sine spor hos os allesammen. Vi kunne, med et stort smil i hjertet og på læberne sige, på gensyn en anden gang. For allerede i november besøger vi endnu en gang Ungdommens Røde Kors i Gribskov. Og vi glæder os.

Dr. clown gribskov 27.9

Tags:

No comments yet.

Leave a Reply